Go Back

Chili con carne

Klassisk chili con carne med oksekød, kidneybønner og mørk chokolade. Krydret, men ikke for stærk.
Antal 4 personer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 2 timer 10 minutter
Samlet tid 2 timer 25 minutter

Ingredienser

  • 400 g hakket oksekød eller andet hakket kød
  • 2 store løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 2 røde chilier
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille bøtte tomatpuré
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk chilipulver
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 spsk oregano
  • 1 dl oksebouillon
  • 1 dl grøntsagsbouillon eller brug 2 dl oksebouillon i alt
  • 20 g mørk chokolade
  • 1 dåse kidneybønner
  • olie til stegning
  • salt og peber

Tilbehør

  • persille til drys
  • creme fraiche
  • parboiled ris
  • groft brød
  • tortillachips kan udelades
  • revet cheddar kan udelades

Sådan gør du

  • Hak løgene. Fjern kernerne fra chilierne, og hak dem. Pres eller hak hvidløget.
  • Steg løg, chili og hvidløg i lidt olie, til løgene begynder at blive blanke.
  • Tilsæt kødet, og brun det godt.
  • Tilsæt krydderierne. Hold lidt igen med cayennepeberen, hvis du ikke kan lide retten for stærk.
  • Tilsæt bouillon, hakkede tomater og tomatpuré, og lad retten simre i ca. 2 timer. Hold øje med, at den ikke bliver for tør, og tilsæt evt. lidt vand undervejs.
  • Skyl kidneybønnerne, og tilsæt dem sammen med chokoladen. Smag til med salt, peber og chili.
  • Server med det tilbehør, du bedst kan lide, og nyd noget rigtig hyggemad :-)

Noter

Andet kød: Du kan fint bruge andet hakket kød, fx svin, lam eller kalkun, eller en blanding.
Rester: Brug resterne til chili cheese hotdogs, fyldte jalapeños eller som topping på bagekartofler med ost og creme fraiche.
Frysning: Chili con carne kan fryses i ca. 3 måneder.
Ret: Hovedret