Go Back

Carpaccio med basilikumpesto

Carpaccio rullet om rucola og serveret med frisk basilikumpesto og parmesan – nemmere at spise, flottere at servere og klar på 15 minutter.
Antal 2 personer
Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter

Ingredienser

  • 1 pakke carpaccio
  • 1 pakke rucola
  • parmesanflager
  • evt. brød til servering

Basilikumpesto

  • 1 stort bundt basilikum
  • revet citronskræl
  • ½ citron (saften herfra)
  • 20-30 gram Grana Padano/parmesan
  • 1 håndfuld pinjekerner kan udlades
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1/2 dl olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skyl rucolaen, og lad den dryppe af i et dørslag.
  • Kom alle ingredienserne til pestoen i en blender og blend indtil den er cremet og glat. Smag til med salt, peber og citronsaft.
  • Tag en passende mængde rucola (føl dig frem – det afhænger meget af størrelsen på carpaccioskiverne), og rul den ind i en skive carpaccio.
  • Gentag indtil der ikke er mere carpaccio tilbage.
  • Dryp pestoen hen over, og drys med parmesan.
  • Server med brød til - hvis du vil ;-)
Ret: Forret, Frokost
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Hurtig mad, Luksus mad