Go Back

Ølbraiserede kalvekæber

Antal 4 personer
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Simretid 4 timer
Samlet tid 5 timer

Ingredienser

Kalvekæber

  • 400-500 g renset kalvekæber
  • 2 gulerødder
  • 1-2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 pastikker/persillerødder/ 1/4 sellerirod - Hvad du nu lige har
  • Evt. 1 porre
  • 5 g tørrede karl Johan udblødt i vand
  • 100 g blandede svampe fx markchampignoner og shitake
  • 3-4 halverede cherrytomater alternativt kan du bruge lidt tomatpure
  • 3-4 laurbærblade
  • Et par kviste timian
  • 1 tsk rørsukker
  • ½ l brown ale/abbey ale/stout jeg brugte Jakobsen Brown Ale her, men kunne sagtens have brugt en mere smag
  • ½ l kalvefond
  • olie
  • salt og peber

Tilbehør

  • 500 g kartofler
  • 250 g gulerødder
  • olivenolie
  • 250 g markchampignoner
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille dusk persille
  • godt med smør
  • salt og peber
  • evt. aspargesbroccoli

Sådan gør du

Kalvekæber

  • Start med at rense og tjekke kalvekæberne. Den store hinde, der ligger hen over kæben skal fjernes og det samme skal alle større sener. Der findes adskillige gode videoer på nettet, der viser hvordan man klargør svinekæber, der fint kan bruges som instruks.
  • Rens og hak alle grøntsagerne til braiseringen.
  • Brun kæberne godt i lidt olie og fisk dem op af gryden. Kom lidt mere olie i gryden og svits grøntsager i et par minutter. Kom kæberne tilbage i gryden og tilsæt øllen. Lad det koge i ca. 15 min og tilsæt så fond, timian og laurbærblade. Skru ned for varmen og lad retten simre i 4-5 timer indtil kødet stort set falder fra hinanden. Skum af og til urenheder fra.
  • Når du synes at kødet er klar, så tag det op af gryden og si lagen. Kog lagen ind. Smag til med salt, sukker og peber.

Tilbehør

  • Forvarm ovn til 200 grader. Skræl kartofler og gulerødder. Skær kartofler i tykke skiver og flæk gulerødder på langs. Vend rodfrugterne med lidt olie og salt. Spred kartoffelskiverne på en bradepande dækket med bagepapir og bag dem i ca. 10 min. Tilføj gulerødder og bag videre i ca 20 min til de alle er gyldne, sprøde og lækre.
  • Rens champignoner og skær dem i kvarte. Sauter i smør med presset hvidløg, smag til med salt og peber.
  • Genopvarm evt. kalvekæberne i saucen, anret, drys med persille og server med en god øl :-)
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Efterår, Gryderet, Kalv, Oksekød, Øl, Ølbraiseret, Simremad, Vinter