Saftig lammeburger fra grillen med fetacreme, tzatziki, syltede rødløg, semi-dried tomater og lidt chilisauce – der er lammeburger for alle pengene.
Antal 4personer
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 40 minuttermin
Ingredienser
Bøfferne
800ghakket lammekød
Friskkværnet salt og peber
Fetacreme
180gfetaeller en fetalign. ost
80gcream cheese
2-3spskolivenolie
1-2tskcitronsaft
lidt revet citronskal
evt. lidt friskkværnet peber eller chiliflager
Tzatziki
½agurk
2dlgræsk yoghurt
1-2fedhvidløg
2tskolivenolie
evt. lidt hakket dild
salt og peber efter smag.
Resten
4gode burgerbollerse links til opskrifter i teksten
½lillehakket iceberg eller anden sprød salat
syltet rødløgse link til opskrift i teksten
semi-dried tomaterse link til opskrift i teksten
En god chilisauce, hvis du kan lide det lidt spicy
Sådan gør du
Fetacreme
Kom det hele i en foodprocessor (hold lidt igen med olivenolie og citronsaft), og blend, indtil cremen er glat og lækker. Smag til med olie, saft og peber/chili.
Tzatziki
Skræl agurken, og flæk den på langs. Skrab kernerne ud med en ske.
Riv agurken groft, og knug det værste af saften fra med hånden over en si. Hvis du har tålmodigheden til det, kan du drysse med lidt salt, lade agurken trække i 10 min. og så knuge den igen. Jeg er dog ikke så tålmodig, så jeg plejer at folde 4 lag køkkenrulle og knuge den revne agurk i det med det samme. Så er det meste af væsken væk.
Bland med yoghurt, hvidløg og olivenolie. Lad tzatzikien stå i ca 15 minutter og smag herefter til med salt og peber.
Bøfferne
Form dine bøffer, så de er 1-1½ cm bredere end dine boller. Husk at de svinder meget på grillen.
Når din grill er godt varmet op (200-250 grader), så kom bøfferne på grillen på direkte varme. Læg låget på grillen, og vent i ca. 4 minutter. Det er ca. så lang tid, det tager for bøffen at udvikle en lækker, karamelliseret overflade, så den let slipper grillen (tyndere bøffer kan du evt. pensle med lidt olie, så de slipper grillen efter kun 1-2 minutter). Det er en god idé med en timer, da det er let at blive distraheret.
Vend bøffen, og sæt timeren igen til 4 minutter. Efter de samlede 8 minutter kan du lige trykke lidt på bøffen for at mærke, hvor fast den er. Vi går efter medium bøffer, så de stadig er en lille smule pink i midten.
Grill dine boller, så de lige får lidt varme og saml dine lækre lamsebamse burgere!
Ret: Hovedret
Køkken: Amerikansk, Europæisk, Græsk, Middelhavet
Nøgleord: Burger, Grill, Grillmad, Krydret, Lam, Påske, Sommer