Åben din vaniljestang og skrap kornene ud i en mellemstørrelse skål.
Skær dine jordbær i kvarte og kom dem i en gryde med lidt vand, den tomme vaniljestang og halvdelen af sukkeret.
Bring din gryde i kog og lad retten simre i et par minutter indtil jordbærene er godt møre. Blend jordbærgrøden godt med en stavblender (du behøver ikke fiske vaniljestangen ud).
Kom grøden igennem en fin si, så du får siet kornene fra. Hvis du gerne vil have kornene med i din is (ja, det er der nogen, der vil), så skal du nok have vaniljestangen op før du blender. Sæt til side og lad køle
Kom den anden halvdel af sukkeret og æggeblommerne i skålen med vaniljekortene og pisk til du har en lækker og luftig æggesnaps.
Bland jordbærpuréen i æggesnapsen og sæt hele massen i køleskabet i 45-60 minutter.
Pisk piskefløden til den har en konsistens lidt af a la yoghurt.
Vend flødeskummet i jordbærmassen.
Hvis du har en ismaskine og vil bruge den, så kør isen i 25-45 minutter (alt afhængig om du har en maskine med eller uden kompressor) til isen føles som blød softice. Kom den i en beholder og frys i min. 4 timer.
Hvis du ikke har en ismaskine, så kommer du isen i en beholder og i fryseren i min. 5 timer.