Go Back

Ingefærrisotto med gul squash og citronlaks

Cremet risotto med en let smag af ingefær og gurkemeje, gul squash og citronmarineret laks, der dampes færdig oven på risene.
Antal 2 personer
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter

Ingredienser

  • 250-275 g laksefilet uden skind
  • 1 citron
  • 6 dl hønsebouillon
  • 1 fed hvidløg
  • ½-1 lille gul squash
  • 2 tsk revet frisk ingefærrod
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 spsk rapsolie
  • 1-2 skalotteløg
  • 200 g risottoris
  • salt og friskmalet peber efter smag
  • lidt frisk kørvel
  • 2 tsk sesamfrø kan udelades

Sådan gør du

  • Varm bouillonen op i en gryde, og rør revet ingefær og gurkemeje i.
  • Hak skalotteløget fint, pres hvidløget, og skær squashen i mundrette tern.
  • Varm olien op i en tykbundet gryde, og svits løg, hvidløg og squash ved middel varme i et minuts tid.
  • Rør risene i, og hæld 2 dl af den varme bouillon ved. Lad det koge i ca. 3 minutter, mens du rører hele tiden. Gentag med 2 dl bouillon mere.
  • Hæld resten af bouillonen i, læg låg på, og lad risene simre ved svag varme i ca. 15 minutter. Hold varmen lav, så risottoen ikke brænder på.
  • Skær imens laksen i tern på ca. 2½ cm. Pres citronen over laksen, og krydr med lidt salt og peber.
  • Rør rundt i risottoen, og smag til med salt og peber. Læg laksen ovenpå, læg låg på igen, og lad den dampe i ca. 6 minutter, til laksen er færdig.
  • Rist evt. sesamfrø gyldne på en tør pande.
  • Server risottoen med laksen, drys med sesam, og pynt med kørvel.

Noter

Kørvel: Kørvel er ikke kun til pynt. Den giver retten den sidste lille kant, som gør, at det hele smager ekstra lækkert.
Squash: En almindelig grøn squash kan sagtens bruges i stedet for gul.
Ret: Hovedret