Jeg synes at det var lidt overkill at åbne en hel dåse hakkede tomater for kun at bruge 1 dl, så jeg valgte at gå old school og lave de purerede tomater fra bunden af, men hvis du er doven eller har en rest hakkede tomater, så brug endelig den. Giv den en omgang med stavblenderen og si evt kernene fra.
Men hvis du gør som mig, så starter du med at koge lidt vand, samtidigt med at du lige vasker dine tomater og giver den et lille krydssnit i bunden. Skold dem hård i et par minutter og flå dem. Giv dem en omgang med stavblenderen og si kernerne fra.
Bland tomatkoncentrat, tomatsauce, soja, balsamico, karry, paprika, hvidløg, chili og sukker sammen.
Tilsæt fløde og varm stille og roligt saucen op.
Start med en mindre mængde af krydderier og tilsæt mere efter smag når saucen er varm.
Smag til med salt og peber.