Go Back

Asparges og spidskål i parmaskåle

En hurtig og lækker lille forret
Antal 2 personer
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 4 skiver parmaskinke
  • 4 grønne asparges
  • 1/4 agurk
  • 1 håndfuld spædespinatblade
  • 2 forårsløg
  • 1/4 spidskålshoved
  • 10-15 g smuldret feta

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 tsk honning
  • ½ tsk estragon
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Man bruger en del stanniol til at lave skålene, så sørg for at du har en hel rulle ved hånden!
  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Form 2 store kugler ud af stanniol. Tænk lidt større end en tennisbold.
  • Fold 2 skiver skinke rundt om kuglerne og bag dem i ovnen i 5-10 minutter indtil skinken er sprød. Sæt dem til side og lad dem køle af.
  • Kom aspargesene i et dørslag og overhæld dem med kogende vand.
  • Hak forårsløg, agurk og spidskål.
  • Skyld spinatbladene og bland grøntsagerne sammen i en skål.
  • Bland ingredienserne til dressingen sammen. Jeg kan personligt godt lide lidt ekstra krydderi i min dressing, men du kan også fint undlade dem og holde smagen ren.
  • Bland dressingen med grøntsagerne (tilsæt lidt ad gangen indtil du er tilfreds).
  • Tag "parmaskålene" forsigtigt af stanniolen, anret grøntsagerne i skålene og drys med feta.
Ret: Forret
Køkken: Dansk
Keyword: Luksus på budget