Go Back

Pocheret æg på asparges med persillepesto og parmaskinke

En lækker lille forret, der ikke koster alverden
Antal 2 personer
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 8-10 grønne asparges violette asparges hvis du flotter dig
  • 2-3 skiver parmaskinke serranoskinke kan også fint bruges
  • 1 tsk olie
  • 2 friske æg
  • Lidt eddike til pochering
  • Lidt friskrevet parmesanost
  • 2 spsk persillepesto
  • Friskkværnet peber
  • Evt. godt groft brød eller rugbrød

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Læg skinken på et bageplade med bagepapir og steg sprøde i ovnen.
  • Vask og knæk asparges.
  • Bring vand i kog i en gryde til lige under kogepunktet - der skal være små bobler og det skal dampe lidt. Tilsæt eddike til vandet.
  • Slå æggene ud i hver deres skål.
  • Rør godt i vandet med en ske til du får skabt en lille malstrøm. Tilsæt hurtigt det ene æg, mens vandet stadig cirkulerer. Hviden vil samle sig om blommen - Man skal måske hjælpe det lidt på vej til at samle sig med en stor ske, men vær forsigtig. Pocher ægget i 3-4 minutter. Tag forsigtigt det pocherede æg op med en lille si og gentag med det andet æg.
  • Mens det andet æg pocherer steger du aspargesene på en pande i lidt olie.
  • Anret på 2 små tallerkener. Asparges først med det meste af pestoen, så de pocherede æg toppet med den sidste smule pesto, drys med parmesanost og knust parmaskinke og slut af med at give det en smule friskkværnet peber.
  • Server alene eller med en smule godt brød.
Ret: Forret, Frokost, Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: Luksus på budget