Go Back

Mozzarella på 1 time

Hurtig hjemmelavet mozzarella til pizza, lasagne mv.
Antal 3 stykker
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time

Udstyr

  • Køkkentermometer

Ingredienser

  • 4 l økologisk sødmælk det er vigtigt at det er uhomogeniseret!
  • 2 tsk citronsyre opløst i 1 spsk kogende vand
  • 1 ml osteløbe
  • tsk salt

Saltlage

  • 600 ml kogende vand
  • spsk salt

Sådan gør du

  • Start med at lave din saltlage, så den kan nå at køle af, før du skal bruge den. Bland salt og kogende vand og køl af.
  • Kom mælken i en stor gryde. Tilsæt den opløste citronsyre under omrøring og varm stille og roligt mælken til 30 grader. Rør et par gange, men ikke noget med at piske.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt osteløben og saltet. Rør godt. Læg låg på og gerne et par viskestykker om gryden. Lad osten stå i 15-20 min.
  • Din ost skulle nu gerne have samlet sig og være til at skære i. Konsistensen skulle være lidt hen ad budding. Kom gryden tilbage på varmen og varm op til 42 grader (igen rør et par gange, men ikke for hårdt).
  • Tag gryden af varmen igen og lad den stå et par minutter.
  • Fisk ostemassen ud af gryden med en hulske over i en skål, der kan tåle til at komme i mikroovnen. Du vil få noget valle med, men hæld det meste af det tilbage i gryden.
  • Kom ostemassen i mikroovnen i 30 sek på fuld effekt.
  • Arbejd osten sammen og begynd at strække og vride den. Mere valle vil komme ud, men det vil du beholde i skålen. Vallen skal gerne være så varm, som du kan holde ud at have hænderne i. Når osten har samlet sig, så del den i 3 og arbejd hvert stykke til en blank og elastisk kugle. Du skal nok have skålen i mikroovnen et par gange undervejs for at holde temperaturen oppe og osten blød at arbejde med - dog aldrig mere end 20-30 sek. af gangen.
  • Når du er tilfreds med din ost, så kom den i den afkølede saltlage og sæt i køleskab. Den kan bruges med det samme og burde kunne holde sig i en uges tid.

Noter

Jeg kan på det varmeste anbefale at man bruge den overskydende valle til at lave ricotta med, men ellers kan vallen også bruges som væske i et langtidshævet brød. Det smager også skønt! 
Ret: Ost, Pizza, Tilbehør
Køkken: Italiensk
Keyword: Hjemmelavet ost, Ost, Pizza