Fuldkornspasta med svampesauce og oksekød

10

Jeg vågnede i morges med havde en overvældende lyst til svampe og kom til at tænke på min variation af denne ret klassiske opskrift.
Da jeg så fandt en flaske Oscar svampefond på tilbud i Netto, var der ingen vej uden om at jeg skulle have svampe til middag 😀

image

Ingredienser:

Fuldkornspasta
Olie
4 bananskallotteløg (eller 2 små alm. løg)
2 fed hvidløg
400 g svampe (jeg plejer at bruge en pose frossen svampemix fra Brugsen)
2 tsk. svampefond (kan erstattes af ½ grøntsag eller okse bouillonterning)
½ dl Marsala
1 spsk. soya
1 dl madlavningsfløde
200 g øksekød (vælg en god engelsk bøf eller lign. IKKE kød, der skal simre længe!)
Peber
½ tsk chili (kan udlades, men jeg synes det giver retten et lille kick)

Justér forholdet mellem Marsala, soya og fløde indtil du finder den sammensætning, der passer dig bedst.

Fremgangsmåde:

Skær kødet i mundrette stykker. Hak løgene.
Kog pastaen som anvist på pakken.
Steg kødet efter smag. Det tager max et par minutter og sæt panden til side.
Steg løgene og pres hvidløgene ned i panden. Når løgene er bløde, tilsættes svampene og retten steges indtil svampene er bløde.
Hæld Marsalaen, Soya og fond ved og lad det koge i et kort øjeblik.
image
Tilsæt fløde og oksekød og smag til med peber og chili.
image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2020. All rights reserved.
Luk