Menu

Svensk pølseret

  • Svensk pølseret
  • Details
  • Leave a Comment
  • Related Items

Da jeg kiggede ud af vinduet i eftermiddags var det gråt, vådt og blæsende og jeg fik lyst til hyggemad. Jeg laver det ikke så ofte, men cirka gang om året, så bliver jeg nostalgisk og får en overvældende lyst til en stor portion svensk pølseret. De fleste vil mene at det er en børneret og ja, det var da også rundt om spejderbålet som lille pige jeg først lærte at lave den, men mine spejderledere var ret glade for krydderier, så den version jeg voksede op med var ikke super mild og jeg foretrækker da også stadig at den har et lille spark 😉
Der er selvfølgelig sket et par ting siden den gang og nu om dage bruger jeg gode pølser, både sød og stærk paprika og absolut INGEN ketchup!

Ingredienser

  • 400 g kartofler
  • 400 g gode pølser
  • ½ pakke bacon
  • lidt smør
  • 2 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk sød paprika
  • 1 tsk stærk paprika (kan udlades)
  • ½-1 tsk cayennepeber (kan udlades)
  • 2-3 spsk tomatpuré
  • 1 dl fløde
  • 2 dl mælk
  • Salt og peber
  • purløg eller persille til drys

Fremgangsmåde

Skær kartofler og skær dem i mundrette stykker. Kog i letsaltet vand i 15-20 minutter til møre og sæt dem til side.
Klip bacon i mindre stykker. Ja, jeg bruger en saks, men du må godt bruge en kniv, hvis det gør dig glad 😉
Hak rødløg groft og hvidløg fint. Skær pølserne i mundrette stykker. Steg bacon i en gryde i et par minutter, tilsæt en lille klat smør, rødløg og hvidløg og steg videre indtil løgene begynder at blive blanke. Til pølser og steg i et par minutter mere. Tilsæt fløde, mælk, tomatpuré, paprika og cayennepeber. Kog i et par minutter til det hele er varmet godt igennem og smag til med salt og peber. Drys med purløg eller persille og hyg 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

One pan English Breakfast

One Pan English Breakfast

Efteråret er for alvor begyndt at melde sig og det er ved at blive tid til hyggemad. Så denne smukke lørdag morgen besluttede jeg mig for at lave en klassisk English Breakfast – alt sammen …

Gyros

Gyros

Jeg har gået det sidste stykke tid og bare haft lyst til en god gyros. Den klassisk græske streetfood med marineret grissebasse, hjemmebagt pita, pomfritter og tzatziki, så jeg besluttede mig for at kaste mig …

Løg- og porresuppe

Løg- og porresuppe

Jeg holder meget af klassisk fransk løgsuppe, men jeg holder også meget af at prøve nye ting. Jeg faldt over en opskrift på engelsk løgsuppe med flere slags løg, porrer, salvie og cheddarost og det …