Menu

One Pan English Breakfast

  • One pan English Breakfast
  • One pan English Breakfast
  • Details
  • Leave a Comment
  • Related Items

Efteråret er for alvor begyndt at melde sig og det er ved at blive tid til hyggemad. Så denne smukke lørdag morgen besluttede jeg mig for at lave en klassisk English Breakfast – alt sammen i en pande. English breakfast i selv er super lækkert, men når man laver den i en pande, så kommer den bare til at se så meget mere indbydende ud – og der er mindre at vaske op!
I denne opskrift har jeg valgt at bruge cocktailtomater på dåse, men du kan også sagtens bruge alm. hakkede tomater på dåse eller friske tomater, grofthakket, hvis du er mere til det. Du kan også med fordel tilføje flere grøntsager, såsom champignoner eller løg. Kun fantasien sætter grænser for hvordan du kan nyde denne dejlige ret – til morgenmad, brunch, frokost eller aftensmad. Man kan altid spise English breakfast 🙂

Ingredienser

  • 4 brunchpølser
  • 4 skiver bacon
  • 1/3 dåse baked beans
  • 1/3 dåse cocktailtomater
  • 1 nip paprika
  • 1 nip chilipulver
  • 2 æg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft
Find en lille ovnfast pande frem.
Steg bacon og pølser i panden i ovnen i 10-15 minutter indtil baconen sprød (ikke alt for sprød, den skal i ovnen igen lige om lidt).
Tag panden ud af ovnen (husk at bruge grydelapper, det er let at glemme at håndtaget vil være brandvarmt).
Tag baconen og pølserne ud af panden og hæld baked beans og cocktailtomater i panden. Tilsæt paprika og chili og rør rundt. Læg pølserne og baconen oven på. Slå æggene ud i panden og kom panden tilbage i ovnen i 10-15 minutter indtil æggehviden har sat sig. Drys med salt og peber og nyd, nyd, nyd!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Løg- og porresuppe

Løg- og porresuppe

Jeg holder meget af klassisk fransk løgsuppe, men jeg holder også meget af at prøve nye ting. Jeg faldt over en opskrift på engelsk løgsuppe med flere slags løg, porrer, salvie og cheddarost og det …

Svensk pølseret

Svensk pølseret

Da jeg kiggede ud af vinduet i eftermiddags var det gråt, vådt og blæsende og jeg fik lyst til hyggemad. Jeg laver det ikke så ofte, men cirka gang om året, så bliver jeg nostalgisk …

Gyros

Gyros

Jeg har gået det sidste stykke tid og bare haft lyst til en god gyros. Den klassisk græske streetfood med marineret grissebasse, hjemmebagt pita, pomfritter og tzatziki, så jeg besluttede mig for at kaste mig …

C8643F69-3D38-4969-ADCF-1C41364EF44D

Beef, ale and mushroom pie

På en mørk og stormfuld (eller bare våd og småblæsende) aften er der ikke noget som simremad. Der findes adskillige dejlige gryderetter og i dag valgte jeg at kaste mig over en af klassikerne fra …