Kefethes med krydderurter og tomat

1K

Jeg tror vist at det efterhånden er gået for de fleste af jer at jeg holder meget af deller. Okse, svin, kalv/flæsk. De kan smage på tusind forskellige måder alt afhængig af, hvordan man krydrer dem og hvad man serverer dem til.
De her deller er græsk inspirerede med et lille twist af frisk hakket tomat i farsen. Siden det er sommer, så har jeg valgt at bare at lave en dejlig stor salat og et par grove pitabrød til. Savner man dressing til retten (og det ved jeg at nogle af jer vil), så foreslår jeg at man rør lidt græsk yoghurt eller creme fraiche med lidt sennep, persille og hvidløg 🙂

Kefethes med krydderurter og tomat
Kefethes med krydderurter og tomat

Ingredienser

Kefethes
250 g hakket kalv/svin eller okse
1 løg
2 fed hvidløg
Et lille bundt af frisk mynte og persille
1 tomat
1 æg
2 tsk vineddike
½ tsk salt
Friskkværnet peber efter smag
2 spsk rapsolie til stegning

Salat
1 hovedsalat eller salatblanding
2 tomater
1 gul eller rød peberfrugt
1 skoleagurk (eller ½ alm)
50 g salatost (feta-type)
evt. andre grøntsager man lige har ved hånden
olie/eddike efter smag
Salt og Peber

Groft pitabrød

Tilberedning

Forvarm ovnen til 230 grader.
Kom det hakkede kød i en stor skål. Riv løget (eller smid det i en lille køkkenmaskine, der kan finthakke det). Pres hvidløget og hak krydderurterne. Skær tomaten i både, fjern kernerne og skær tomatkødet i små tern. Kom alt ned til kødet sammen med resten af ingredienserne til dellerne og rør det hele sammen til en lind fars. Rør farsen lidt længere hvis du har svært ved at “samle” den. Hvis den virkelig ikke vil, så smid en spsk. mel i. Form farsen til 6-8 frikadeller. Varm olien på en slip-let stegepande og steg kødet som frikadeller ved mellemvarme. Vend dem jævnligt. Stegetiden er ca 8-10 minutter.
Skyl og hak imens grøntsagerne til salaten. Bland det hele i en skål, tilsæt feta og smag til med olie/eddike og salt og peber. Varm pitabrødene i ovnen og server 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk
Madentusiasten © Copyright 2021. All rights reserved.
Luk