Menu

Grundsuppe

  • Grundsuppe (Kylling)
  • 06EFAE0A-A72C-4920-9CD4-C2CD35C23BCF
  • EA7F2E72-E9C1-4D0A-8B0E-3CF0C9AB59EE
  • Details
  • Leave a Comment
  • Related Items

En god grundsuppe er simpelthen en herlig ting at have. Det er en af de ting jeg elsker at lave i weekenden, for selvom det ikke kræver meget arbejde, så skal man være hjemme, mens gryden står og hygger sig – Både af rent sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi det dufter herligt 😉 Det tager en hel dag at lave suppen fra start til slut, så jeg forstår fint at mange vælger at springe over hvor gærdet er lavest og købe færdiglavet suppe, men hånden på hjertet, så er hjemmelavet grundsuppe bare det bedre.

Hovedingrediensen i en god grund suppe er ben. Jeg har fundet ud af at min favorit grundsuppe er en kombination af okse og kylling. Så næste gang du laver en hel kylling, så brug skroget med kødrester, der ikke er værd at pille af til at lave suppe. Du kan også bruge en del kylling, men så skal dyret lige op fra gryden efter ca 1 time, så den kan blive pillet. Kødet kan du bruge til fx hjemmelavet hønsesalat, tarteletter eller nachoes. Du skal også bruge et par kraftben – Superbrugsen har dem næsten altid på frost til under en 20’er.

Flere har løftet øjenbryn over at jeg bruger tomater og chili i min grundsuppe, men der er gode grunde til begge dele. Én lille rød chili giver ikke voldsomt meget smag, når man tænker på at vi er ved at lave flere liter suppe, men den giver dog lidt og det er på ingen måde stærkt – Det er bare smag, men du kan sagtens udlade den, hvis det ikke er din ting 🙂 Tomaterne er til gengæld ret vigtige. Tomater er spækket med glutamin (det er hvad der giver umami smagen), så der er god grund til lige at smide et par tomater i din suppe, sauce eller gryderet 🙂

Jeg laver grundsuppe et par gange om året og så fryser jeg suppen i portioner, så jeg altid lige kan hive en omgang grundsuppe ud af fryseren, når jeg har brug for en god skål varm suppe. Fx klar suppe med gode grøntsager, nudler og/eller dumplings 🙂

Ingredienser

  • 1 kyllingskrog
  • 2-3 oksekraftben
  • Godt med vand
  • ½ knoldselleri
  • 1-2 porrer
  • 2 store rødløg
  • 2-3 gulerødder
  • 1 rød chilipeber
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 persillerødder/pastinakker
  • 2 store tomater
  • 3-4 laurbærblade
  • 10 peberkorn
  • 1 lille bundt persille
  • 1 lille bundt timian
  • 10-15 nelliker
  • Salt og sukker efter smag

Fremgangsmåde

Rens og hak alle grøntsagerne groft.
Find din suppegryde (8-10 L) frem og læg skrog, kødben, grøntsager, krydderier og krydderurter i den. Der er ingen grund til at binde krydderurterne sammen til en suppevisk. Du skal alligevel si det hele senere 😉

Fyld med vand til alting er dækket. Bring i kog, skru ned for varmen og lad suppen simre i 5-6 timer. Hvis du bruger en hel kylling, skal du efter ca. 1 time fiske den op, pille den og lægge skroget tilbage i suppen.

Si suppen gennem en grov si til at fjerne de udkogte grøntsager og skrogene. Si herefter gennem en fin si og endeligt gennem et klæde. Hvis du ikke vil si suppen gennem et klæde, kan du sætte den på køl. Fedtet vil stivne som et lag på toppen, der let kan fjernes.

Fordel i bøtter og frys det du ikke skal bruge med det samme. Det kan holde sig mellem 6 mdr og 1 år i fryseren 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Gulerodssuppe

Gulerodssuppe

Denne gulerodssuppe er en af mine go-to suppe. Den er let at lave, billig nok til at kunne være studendermad og smager fantastisk. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke kunne lide den. Ingredienser …

Løg- og porresuppe

Løg- og porresuppe

Jeg holder meget af klassisk fransk løgsuppe, men jeg holder også meget af at prøve nye ting. Jeg faldt over en opskrift på engelsk løgsuppe med flere slags løg, porrer, salvie og cheddarost og det …

Kantereller stegt med hvidløg og persille i baconbouillon

Kantereller i baconbouillon

Lækre svampe stegt i smør med hvidløg og persille dækket af en klar, let røget, baconbouillon. Det lyder ikke helt dumt vel? Vi er midt i svampesæsonen, så en ny opskrift med svampe er da …

BBA81734-060F-4372-BACD-949F7852BC65

Dumplings med oksekød

Det er ingen hemmelighed at jeg er blevet glad for Hot Pot (den kinesiske udgave af fondue) og i den proces så har jeg også mødt og er blevet inspireret af ejeren af Hot Pot …

Blomkålsbisque med dildolie

Blomkålssuppe med dildolie

Blomkålssuppe er en herlig suppe, der kan være enten en forret eller en hovedret. Jeg havde en lille rest lilla blomkål, jeg brugte som pynt. Dildolien giver suppen lidt kant og så ser det jo …