Menu

Deligreco – Copenhagen Cooking

  • Stemningsbillede
  • Rugbrødsmadder med græsk ost og hestebønnepure og sardin
  • Krydrede røde linser med marineret sild og grønne linser med krydderurter og rejer
  • Tærte med langtidsstegt grisebasse og artiskokker
  • Moussaka med stegt flæsk
  • Frikadeller med feta og kartofler med yoghurtdressing
  • Krydret pølse med 2 slags peberfrugt, tomatsauce og græsk yoghurt
  • Details
  • Leave a Comment

Denne uge har der været madorgie i København – Også kaldet Copenhagen Cooking med special menuer, pop-up restauranter, børnekøkkener, voksenkøkkener osv. osv. Jeg har (desværre) været på en dejlig rundrejse i Sydengland, så jeg landede først tilbage i København onsdag nat og er gået glip af meget, men jeg fandt da tid her i dag til at være lidt med i orgiet 😉
Der var et væld af muligheder, men Deligreco havde en sjov ide, der ikke kostede alverden.
Deligreco er en græsk restaurant/take-out sted med en smule deli på Frederiksberg og de havde sammen sat en speciel Copenhagen Cooking menu, hvor de lavede 3 danske retter med græske ingredienser og 3 græske retter med danske ingredienser og 4 glas vin til – hold nu fast – 400 kr. pr. person! Det skulle prøves!

Vi kom lidt tidligt, fik vores første glas vin og studerede omgivelserne, mens der endnu var ret mennesketomt. De har indrettet sig hyggeligt med forskellige slags borde og stole, som er komfortable, selvom de ikke nødvendigvis matcher.

Stemningsbillede

Stemningsbillede

Vi fik først en dansk ret med et græsk twist, derefter en græsk ret med et dansk twist. De efterfølgende retter kom i samme rækkefølge. Jeg vil dog præsentere dem i kategorier. Først de danske og så de græske.

Danske retter med et græsk twist

Rugbrødsmadder med græsk ost og hestebønnepure og sardin

Rugbrødsmadder med græsk ost og hestebønnepure og sardin

Tærte med langtidsstegt grisebasse og artiskokker

Tærte med langtidsstegt grisebasse og artiskokker

Frikadeller med feta og kartofler med yoghurtdressing

Frikadeller med feta og kartofler med yoghurtdressing

Blandt disse retter var tærten uden tvivl min favorit! Grisen smeltede på tungen og artiskokkerne gav præcis det modspil, som den lidt søde gris skulle bruge. Jeg vil da helt sikkert prøve at lave noget tilsvarende i mit eget køkken!

Græske retter med et dansk twist

Krydrede røde linser med marineret sild og grønne linser med krydderurter og rejer

Krydrede røde linser med marineret sild og grønne linser med krydderurter og rejer

Moussaka med stegt flæsk

Moussaka med stegt flæsk

Krydret pølse med 2 slags peberfrugt, tomatsauce og græsk yoghurt

Krydret pølse med 2 slags peberfrugt, tomatsauce og græsk yoghurt

Moussakaen cremede perfekt og smagte dejligt, men jeg må indrømme at den røde linseret var min favorit. Jeg ville dog udlade silden, da den ikke rigtig spillede så godt med linserne.

Tanker om stedet
Tingene foregår i græsk tempo og der kom et stort selskab ind, mens vi var der, men vi sad og ventede lidt for længe på nogle retter (uden vin i glassene!) for min smag.
Prisen var ganske rimelig og jeg kiggede da på de andre borde, når der blev serveret retter fra deres almindelige menukort og det så bestemt ikke dumt ud. Jeg noterede også at det var en del, der var bare kom for at hente take-out. Jeg kunne fint finde på at stoppe ind forbi stedet igen til en lørdagsfrokost eller en simpel aftensmad til fornuftige penge.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *