Menu

Citrus- og ingefærsaftevand

  • Citrus- og ingefærsaftevand
  • Details
  • Leave a Comment
  • Related Items

Jeg elsker citrus- og ingefærsaftevand og siden jeg havde et par limes og lidt ingefær, der skulle til at bruges, besluttede jeg mig for at prøve at lave min egen. Der kom også en enkelt citron i 🙂 Saften er blevet lækker og meget frisk! Jeg valgte at bruge rørsukker, så den ufortyndede saft er næsten brun i farven, men det smager af mere end hvis man bruger hvidt sukker og som I kan se på billedet, så er farven på den opblandede saft meget mere appellerende 😉
Denne her drik kan nydes året rundt og er et dejligt lille (sukkerfyldt) boost til immunforsvaret, men jeg er overbevist om at den vil blive en kæmpe succes på de varme sommerdage, som vi vist alle sammen går og drømmer om 😉

Ingredienser

  • 5 limefrugter
  • 1 citron
  • 30 g ingefær
  • 175 g rørsukker

Fremgangsmåde

Riv skallen af limefrugterne og citronen og pres dem. Skræl og riv ingefæren (og hak den sidste stump i små stykker – ingen grund til at du river fingrene).
Kom det hele i en lille kasserolle sammen med sukkeret og lad det koge i ca 20 minutter. Lad det stå og trække i yderligere 20 minutter. Kom det gennem en fin si og hæld det på en flaske, der er blevet skyllet med atamon. Det smager ret kraftigt, så blandingsforholdet svinger mellem 1:5 og 1:7 alt afhængig af hvor kraftige en drik man godt kan lide.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Mini citrusmåner

Mini citrusmåner

For noget tid siden kastede jeg mig ud i at lave en variation af den klassiske citronmåne, min citrusmåne lavet med en kombination af citron og lime. Nu har jeg været i køkkenet igen for …

Iste med abrikos og lime

Hjemmelavet iste

Jeg ELSKER et glas koldt læskende iste, men jeg har har aldrig rigtig fået ramt den der heeelt perfekte smag når jeg har prøver at lave den selv. Jeg har prøvet alle mulige forskellige metoder …

Lemonade

Lemonade

Solen begynder så småt at titte frem og så er det jo dejligt med et glas læskede lemonade. Jeg kan godt lide at tilsætte en lille smule ingefær, men ikke så meget at ingefæren tager …