Menu

BØF (igen!)

  • Cava og krydrede popcorn
  • røget laks med rygeost, radiser, dehydreret agurk, dild og rugbrødscrouton
  • tatar med purløgsmayonnaise, peberrod, syltede perleløg og bagte kapers.
  • 250 g mørbrad fra New Zealand med grove fritter og bearnaisesauce
  • Den årlige "nope jeg kan ikke lide øl" smagning
  • Chokolademousse med brændt hvid chokolade og bær
  • Den Røde Bøf
  • Details
  • 1 Comment
  • Related Items

Jeg har sådan set allerede anmeldt den her restaurant én gang, men der fik vi kun forret og hovedret og drak en enkelt øl, før vi skulle videre. I går prøvede vi en lidt større menu og 4 af deres vine, så jeg synes at en anmeldelse nr. 2 var på sin plads.
Min veninde og jeg var lidt fredagstrætte, så vi blev enige om at gå ud og spise. Jeg tjekkede hvad early bird havde at byde på og fandt et godt tilbud fra BØF på 5 retter til 350 DKK. Det synes vi var ganske fornuftigt, så vi slog til!

Vi kom ind og blev mødt af vores tjener for aftenen, Mikkel. Vi snakkede lidt og spurgte om han ikke kunne sammensætte en lille vinmenu til vores middag og det kunne han da godt – 4 glas til 250 DKK. Det viste sig at være et godt valg, da vinene gik smukt med maden 😀

Jeg nævnte det også i min tidligere anmeldelse, men jeg er altså pænt pjattet med stedets indretning. Det er simpelt, men der er kælet for detaljerne og jeg synes man slapper godt af, når man sidder der.

BØF

BØF

Vi lagde ud med et glas cava og en lille snack af hjemmelavede popcorn, der var krydret med lidt tomatpulver og et kys af cayennepeber. Det er første gang at jeg har fået popcorn på en restaurant, men det er faktisk ret snedigt tænkt. Lidt salt og smag til at få gang i mundvandet og gøre maven opmærksom på at nu skal vi altså til at spise.

Cava og krydrede popcorn

Cava og krydrede popcorn

Vi drak videre af cavaen til næste ret, der var røget laks med rygeost, radiser, dehydreret agurk, dild og rugbrødscrouton. Retten stod snorlige – Laksen var lækker og fast, rygeosten ikke for gennemtrængende og de dehydrerede agurkestykker var jeg svært begejstret for. En lille detalje, der virkelig rundede retten af. Jeg sendte Mikkel ud i køkkenet for at tjekke med kokken hvordan han lavede dem. Vi var også meget glade for brødet. Lunt og mørk og lige til at bide i.

 røget laks med rygeost, radiser, dehydreret agurk, dild og rugbrødscrouton

Røget laks med rygeost, radiser, dehydreret agurk, dild og rugbrødscrouton

Da vi var færdige med laksen, skænkede Mikkel et glas Ripasso til os til den næste ret; Tatar med purløgsmayonnaise, peberrod, syltede perleløg og bagte kapers. Igen en lækker ret, hvor der var blevet kælet for detaljerne. Denne gang var det min veninde, der sendte MIkkel i køkkenet for at tjekke hvordan man lavede de bagte kapers. Havde der været en lille smule mere peberrod og syltede perleløg på tallerkenen havde den været helt perfekt!

tatar med purløgsmayonnaise, peberrod, syltede perleløg og bagte kapers.

Tatar med purløgsmayonnaise, peberrod, syltede perleløg og bagte kapers.

Så kom vi til hovedretten, som selvfølgelig var en bøf. Vi valgte begge at få den stegt medium-medium rare og det var de naturligvis! I dette tilfælde en 250 gram new zealandsk mørbrad med grove fritter og bearnaisesauce. Til den fik vi et godt glas Malbec. Der var saglig lykke, mens den første bid smeltede så smukt på tungen. De kan virkelig lave bøf – andet da også have været lidt træls! Nu glemte jeg det i går, men en anden gang, så skal jeg prøve deres løgringe!

250 g mørbrad fra New Zealand med grove fritter og bearnaisesauce

250 g mørbrad fra New Zealand med grove fritter og bearnaisesauce

Vi var godt mætte efter bøffen, så vi bad om at få lov til lige at vente lidt med desserten. Restauranten har månedens fadøl, så jeg spurgte nysgerrigt hvad der var på hanerne denne måned. Mikkel måtte forklare mig at han ikke var helt sikker på hvad øllen hed. Det der stod på fustagen og de troede at øllen hed, var faktisk bare det tjekkiske ord for pant. Og så måtte jeg jo smage lidt pant! Den kom i en lys og mørk version, og jeg smagte den nye. Klassisk tjekkisk pilsner. Min veninde tog sin årlige tår øl for at tjekke at hun stadig ikke kunne lide øl. Det kunne hun ikke, så Mikkel skænkede hende da lige et ½ glas Malbec mere, mens jeg sad og hyggede mig lidt med min øl. God stil, Mikkel!

Min venindes årlige "nope jeg kan ikke lide øl" smagning

Den årlige “nope jeg kan ikke lide øl” smagning

Så blev det langt om længe tid til desserten. Mikkel havde fundet os en fransk dessertvin, der mindede om en klassisk ruby portvin, men var en smule lettere. Den gik rigtig fint til desserten, som var chokolademousse med brændt hvid chokolade og bær. Moussen var lækker, cremet og klassisk uden at blive alt for tung.

 Chokolademousse med brændt hvid chokolade og bær

Chokolademousse med brændt hvid chokolade og bær

Mæt og glad spurgte min veninde om vi ikke kunne få lov til at takke kokken. Det kunne vi, så han kom ud og fik en krammer. Han syntes vist vi var lidt sære 😉 Mikkel fik naturligvis også en krammer og vi trillede ud ad døren i godt humør.

Alt i alt: Dette var min anden gang på stedet og jeg er kun blevet gladere for det. Priserne er rigtig fornuftige, servicen er i top og hvis man er heldig nok til at fange et early bird tilbud, så er det et fund for pengene!

  1. […] har før skrevet om om BØF og der er vist efterhånden ingen tvivl om at jeg glad for stedet 😉 Grunden til at jeg vælger […]

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Hangers Steak aka Onglet fra Uruguay
Økologisk løg-kompot med ristede kartofler 
Madagascar pebersauce

BØF – Hvorfor bliver jeg ved med at nævne dem?

Jeg har før skrevet om BØF og der er vist efterhånden ingen tvivl om at jeg glad for stedet 😉 Grunden til at jeg vælger at skrive et indlæg mere er at jeg vil fremhæve …

Oksemørbrad med bearnaise, bordelaise, smørstegte løg og fritter

BØF

Som de fleste af jer efterhånden har luret, så har jeg lidt af en passion for et godt stykke død muuh – Så da jeg hørte at der var en ny BØF i byen, måtte …