Menu

Bagte æbler

  • Details
  • Leave a Comment
  • Related Items

En af de desserter, jeg husker bedst fra min bardom er bagte æbler. Lune, bløde æbler fyldt med nødder, marcipan og kanel og en god klat flødeskum til. Middag hos mine bedsteforældre havde ofte en æbledessert, da de havde 5 æbletræer i haven. Min mor overtog huset og haven for nogle år tilbage, og da hun kom med en stor pose med virkeligt flotte æbler til mig sidste uge, så var der ingen tvivl om at nogle af dem skulle bruges til bagte æbler.
Ikke alene er den her dessert lækker, den er også super let og hurtig at lave og så kan man da ikke bede om mere? 🙂

Ingredienser

4 pæne æbler
25 g marcipan
8-10 valnødder
8-10 mandler
1 spsk kanel
25 g smør
Evt. hasselnøddekrokant
Flødeskum, vanilleis eller creme fraiche ved siden af.

Fremgangsmåde

Forvarm ovn til 175 grader.
Hak mandler og valnødder fint. Bland med marcipan og smør og smag til med kanel.
Fjern kernehus med en æblestikker (eller en lille kniv, hvis du ikke ejer en). Jeg ved godt at mange andre opskrifter siger at du ikke må fjerne kernen til bunden, men det har jeg aldrig helt forstået. Æblerne står på en fast bund. Hvor er det at fyldet skal forsvinde hen?
Nåh, men når du har fjernet kernehuset, så fylder du æbler op med den lækre masse, topper evt af med lidt hasselnøddekorkant og bager dem i ovnen i 15-25 min alt efter størrelse og hvor bløde du vil have dem. Test dig frem. Lad dem hvile i 5 min og server med flødeskum, vanilleis eller creme fraiche 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Gyros

Jeg har gået det sidste stykke tid og bare haft lyst til en god gyros. Den klassisk græske streetfood med marineret grissebasse, hjemmebagt pita, pomfritter og tzatziki, så jeg besluttede mig for at kaste mig …

Svensk pølseret

Da jeg kiggede ud af vinduet i eftermiddags var det gråt, vådt og blæsende og jeg fik lyst til hyggemad. Jeg laver det ikke så ofte, men cirka gang om året, så bliver jeg nostalgisk …

One Pan English Breakfast

Efteråret er for alvor begyndt at melde sig og det er ved at blive tid til hyggemad. Så denne smukke lørdag morgen besluttede jeg mig for at lave en klassisk English Breakfast – alt sammen …

Æbletærte

Man kan lave meget lækkert med æbler og siden min kære mor har adskillige æbletræer i sin have, så har afprøvet vi mange, mange opskrifter. Rigtig mange opskrifter! Denne æbletærte er en af mine favoritter …

Gammeldags grydestegt kylling med agurkesalat og kartofler

Grydestegt kylling er en ægte dansk klassiker, selvom jeg desværre ikke får lavet retten ofte nok. Men da jeg spottede en fin stor kylle og små vildemose kartofler på tilbud, så vidste jeg hvad der …